Byen i landskabet - Landskabet i byen består af 11 kapitler om nyere dansk urbanisering samt by- og landskabsudvikling. Bogen henvender sig bl.a. til gymnasielærere i geografi og samfundsfag og til universitetsstuderende i geografi samt andre med interesse for arealudvikling og byplanlægning.
'I 1800 boede omkring 80 % af landets indbyggere uden for byerne, mens det tilsvarende tal i 2000 var under 20 %. Fra århundreders befolkningsmæssig stabilitet er der altså i løbet af bare 200 år tale om, at ca. 4 millioner mennesker, som følge af en fuldstændig omstrukturering af samfundet er blevet byboere. Landet er blevet urbaniseret (...) '. Uddrag fra indledningen til Byen i landskabet - Landskabet i byen