Bedre ledelse ses i dag som svaret på ganske mange af velfærdssamfundets problemer og udfordringer. Antallet af medarbejdere i ledende funktioner, udgifterne til eksterne konsulenter og udbuddet af ledelseskoncepter er vokset markant, og begreber som coaching, lean, koncernstyring samt anerkendende, systemisk og narrativ ledelse er blevet hverdagskost i offentlig forvaltning.
Efterspørgslen på mere ledelse drives af, at betingelserne for at lede bliver mere og mere diffuse og dobbelttydige. Offentlige ledere skal levere stabilitet, driftsikkerhed og nul-fejl.  Men de skal også kunne skabe radikal innovation og gentænke organiseringen af velfærdssamfundet. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at overskride det traditionelle, skabe innovation, realisere skjulte potentialer, ”tænke ud af boksen” og hele tiden genopfinde velfærdsstaten. Ledere forventes at udvikle og genopfinde, hvad vi overhovedet mener med velfærd.
Samtidig bliver det mere og mere åbent, hvilken fremtid der skal styres imod. Hvordan kan vi planlægge og investere i fremtiden, når den grundlæggende er ukendt og usikker? Ledelse kommer til at handle om, hvordan man kan holde forventninger til fremtiden åbne og fleksible, men samtidig skabe stabilitet og retning.
Velfærdsledelse – mellem styring og potentialisering sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering.