Andre Folks Børn (DK-import)
Mads og Katrine er et par brave gårdmandsfolk, men siden de mistede deres lille datter, har Katrine ikke brudt sig om at se ”andre folks børn” hos sig. Det ændrer sig dog, da Mads på en feriedag i København overtaler hende til at invitere hele seks københavnske børn - og musen Hannibal - på sommerferie på gården. Det bliver en sommerferie fuld af oplevelser og overraskelser - ikke mindst, da familien finder ud af, at en hemmelig gæst har sneget sig med på turen. Skuespilleren Emil Hass Christensen vandt i 1955 en Bodil for sin hovedrolle i Carl Th. Dreyers nu legendariske filmatisering af Kaj Munks ”Ordet”. Tre år senere er han her landmanden Mads Madsen - ejer af en gård ved Frederikssund og omdrejningspunktet i Nic. Lichtenbergs ”Andre Folks Børn”, der både byder på gode melodier, frisk luft og landlig sommeridyl.