Beauvoir, Simone de Det andet køn 1-2. (8702232383)
DET ANDET KØN er et hovedværk i kvindefrigørelsens historie, der giver anledning til diskussion den dag i dag. Til både mænd og kvinder, der vil blive klogere på relationen mellem kønnene.
I DET ANDET KØN beskriver Simone de Beauvoir flere århundreders syn på kvinder i biologien, psykoanalysen, litteraturen, religionen og filosofien for at påvise, hvordan meget af det, man i 1949 anså for kendsgerninger, blot var myter. ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skriver Simone de Beauvoir – og skildrer bedre end nogen anden den kulturelle arv, der stadig skaber ulighed i dag. DET ANDET KØN vakte begejstring og skandale, da den udkom i 1949 – og blev bl.a. blev fordømt af paven.
Simone de Beauvoirs filosofiske hovedværk har 70 års-jubilæum i 2019 og udkommer nu i en ny og revideret udgave i to bind – inklusive et 'nyt' kapitel, der ikke tidligere har været udgivet på dansk.