En hemmelighed, som Diana bestemt holdt fra Paul Burrell og de fleste af hendes venner, var, at hun i 1994 blev gravid. Meget få mennesker kendte til det. Bortset fra en jarls datter, der fortalte mig det dengang, og Joseph Sanders og hans kone, Anita, var dette en hemmelighed, som Diana ikke delte med de mange mennesker, hun ringede til dagligt for råd og vejledning. Ifølge jarlens datter, som hun betroede sig til, da Diana fandt ud af, ”Hun blev helt ekstatisk. Fuldstændig. Hun ville have babyen. ’Tænk nu, hvis det er en pige?’ sagde hun foruroliget over det, hun nok godt vidste, hun skulle gøre.’’ Hvad Diana ”måtte gøre”, var at foretage en abort. ”Hvordan kunne hun få en baby?” forklarede jarlens datter. ”Hun var ikke skilt. Hvad kunne hun gøre? Hun kunne ikke få en uægte baby. Selve ideen om, at en meget gravid prinsesse af Wales skulle gifte sig med faren til sit tredje barn, var nok til at få hende til at se det meningsløse. Hun kunne ikke gøre det mod William og Harry. Skandalen ville have været for stor.”
Om forfatteren
Lady Colin Campbell (f. 1949) har skrevet en lang række bøger om det engelske kongehus, bl.a. den internationale bestseller Meghan og Harry – den sande historie.