Dalby, Claus Et haveår (876410530X)
Se hele bogen herFra bogens forord.
Når jeg ser tilbage på mit forfatterskab omhandlende havebøger, er der en rød tråd.
De bøger, jeg har skrevet, er alle bøger, jeg savnede. Men de fandtes ikke; derfor måtte jeg skrive dem selv! Således også med denne dagbog, du nu sidder med i hånden.
Hvor har jeg dog tit haft brug for en 'rigtig' bog at notere i i stedet for de mange små lapper og sedler, der altid har det med at forsvinde.
I løbet af et haveår er der så mange ting, som er værd at erindre. Man tror, at man kan huske dem, men året efter er hukommelsen blank. Hvordan var vejret egentlig sidste år i maj, og hvornår kom den første stær?
Hvad var det nu, den nye smukke latyrus hed, og hvornår høstede vi de første agurker?
Små dagligdags ting, der er gode at huske på.
Jeg har valgt at lave en tyk bog med god plads til notater – en halv side til hver dag i året. Noterer du i bogen sæson efter sæson, bliver den ikke alene en hyggelig, men også en praktisk og lærerig håndbog.
Det har været en stor glæde for mig at støve rundt i mine arkiver efter fotos, der illustrerer de forskellige måneder. Jeg er meget glad for og stolt over, at det er lykkedes mig at komme hele vejen rundt.
Claus Dalby skriver dagligt om sit haveliv på
www.clausdalby.dkLæs også, hvad læserne skriver