Da skolen blev alles. Tiden efter 1970 handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idrAet blev fAelles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmAerksomhed pa elevernes sociale og etniske baggrund og pa deres forskellige udvikling og talenter. Born hverken kunne eller skulle lAere det samme pa samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stAerkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevrad og forAeldrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blAest om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes indoktrineringsdebat over artusindeskiftets onsker om at styrke fagligheden til den lobende diskussion om lAerernes arbejdstid. Meget forandrede sig, mens andet var som for. Dansk, matematik og historie var fortsat vigtige fag, efterhanden suppleret af engelsk. Der herskede enighed om, at skolen skulle bidrage til elevens personlige udvikling og til lighed, vAekst og velstand. Sporgsmalet var blot hvordan. I debatten blandede mange stemmer sig, og skolen var ikke lAengere et anliggende kun for eksperter. Alle havde en mening.