Det Store Flip (DK-import)
Midt i 70'erne flytter Maria (Ditte Gråbøl) og Nisse (Niels Olsen) i kollektiv. De medbringer deres 16-årige søn Christoffer, der er alt andet end begejstret for at blive del af det kollektive fællesskab. På grund af hans manglende solidaritet sender kollektivisterne ham i Den Maoistiske Lørdagsskole, hvor han skal lære at bekæmpe den egentlige fjende; kapitalismen. Under en aktion for lørdagsskolen bliver Christoffer mistænkt for at være bombemanden fra Høje Gladsaxe, og det får store konsekvenser.