menu-bar All the categories

340,00 kr

Danmark synes at være nået historiens afslutning. Gennem tusind års historie præget af folkeligt fællesskab og modvilje mod storhed og voldsomme forandringer har danskerne skabt et lille, fredeligt, demokratisk og harmonisk velfærdssamfund, som flertallet elsker og som kun få ønsker grundlæggende forandret. Den store fortælling om Danmark, der former vores selvforståelse, fremstår dermed ofte som en konsensushistorie, der går på tværs af politisk skel.
Problemet er bare, at den ikke er rigtig. Den danske nation og dens historie er ikke præget af konsensus, men af konflikter, hvor politikere, kunstnere og historikere har udlagt centrale begivenheder i danmarkshistorien grundlæggende forskelligt.
Denne bog undersøger, kortlægger og forklarer hvorfor og hvordan historien er blevet forstået og brugt igennem de sidste 200 år – hvordan historien ud fra forskellige idealer og ideologier er blevet brugt og misbrugt i kampen om den historiske og politiske sandhed i forsøget på at bestemme, hvordan Danmark, danskerne og dansk historie skal forstås.