Frøken Vildkat (1942) (DK-import)
Marguerite Viby-lystspil, hvor forviklingerne og vittighederne står i kø for at komme til. Heldigvis giver instruktørparret Alice O’Fredericks og Lau Lauritzen dem god plads i denne tempofyldte komedie om korpigen Dolly, der gerne vil have en stor rolle. For at få skabt lidt dramatisk reklame om sig selv lader hun som om, at hun vil begå selvmord. Hun reddes af Peter (Ebbe Rode), en stilfærdig bankmand, der nu kommer til at leve et romantisk liv i overhalingsbanen med Viby i turbo-tempo. Ikke mindst fordi Peter sådan set skal giftes med en anden.