Fabrikant Juehls dejlige datter, Else, og firmaets unge fuldmægtig, Victor Pethersen, er forelskede i hinanden, hvilket på ingen måde passer fabrikanten. Samtidig har Juehls kompagnon, Møller, altid båret på en hemmelighed kærlighed til Juehls charmerende svigerinde, Ingeborg. Og endelig har Juehls forkælede søn, Henrik, en veninde, mannequinen Dyveke, som han - uden at vide det - deler med sin far. Så der er lagt op til komiske situationer i stribevis, da et bud en dag pludselig bringer en baby ind af døren med besked om, at den skal afleveres "TIL FAR”. Den situation benytter Else sig straks af - hun ser en chance for at opnå sin fars tilladelse til at gifte sig med Victor, når hun tropper op med en ”arving”! Det vækker stor opstandelse og skandale i familien... Men det skal blive Møller og Ingeborg, der finder sammen, danner par og løser de festlige forviklinger.