Kriminalkommissær Joona Linna har et vidne, der, på trods af sine kvæstelser, mirakuløst har overlevet et brutalt mord på en familie i et lille hus udenfor Stockholm. Vidnet er familiens 15-årige søn. Han svæver mellem liv og død og er for kvæstet til at kunne afhøres via konventionelle metoder. I mellemtiden er familiens ældste datter forsvundet sporløst. Det ser ud til, at nogen forsøger at udslette hele familien, og Linna frygter, at søsteren kan blive morderens næste offer.