menu-bar All the categories

179,00 kr

Trioen høbama opstod i foråret 2016 under komponisten og trompetisten Claus Højensgårds to-årige ophold i Bologna i Italien. Claus Højensgård [trompet & flugelhorn] Emanuele Maniscalco [klaver] Anders AC Christensen [bass] Nelide Bandello [trommer] TRACK LIST: 1. Dragon II 2. Wet Dog 3. Tempest (in a teapot) 4. Cold May 5. Burglars 6. Staltro 7. Heavy Water 8. Tumbleweed revisited Maniscalco og Bandello kendte allerede hinanden og havde spillet sammen i mange andre konstellationer, og høbama gjorde debut på Olive-festivalen i Cavaion tæt på Gardasøen i juni 2016 med stor succes. Temaet for festivalen var mødet mellem den italienske og den nordiske jazzscene. Høbamas musik er inspireret af den europæiske og amerikanske free jazz-scene i 60´erne og 70’erne især af mindre ensembler så som trioen Giuffre, Bley og Swallow. Musikken kan beskrives som en rejse, hvor landskabet er improviseret, men undervejs gør trioen ophold ved kompositioner af kortere eller længere varighed. Alle tre musikere bidrager med kompositioner, der henter inspiration fra Carla Bley, Monk, Mingus, Philip Glass m.fl. Claus Højensgård er en markant trompetist. Med en distinkt tone, præcist sprog og et udtryk, der strækker sig fra det melodiske til det ekspressive med brug af alternativ teknik/lyd. Han bevæger sig naturligt og nysgerrigt over et bredt genremæssigt spænd med en stærk integritet og et vedkommende og nærværende spil. Som komponist følger han en personlig, enkel og kompromisløs vej inden for vidt forskellige udtryksformer: Jazz, afro-jazz, ambient electronica, avant-garde, mm. Han beskriver albummet således: ”Albummet er en dokumentation af et musikalsk møde i studiet. Vi havde én dag, og en rulle analogt bånd at optage på, så der var begrænset tid og et krav om på stedet at vælge, hvad der skulle slettes og hvad gemmes. Vi havde ingen forestillinger om eller forventninger til, hvad der skulle ske. Vi trykkede på record, og så spillede vi. For mig er det essensen af improviseret musik, det at kigge på mikrofonen og tænke: ”Nu må det hellere give mening det, jeg spiller ind i den.” Selvfølgelig har vi jazzhistorien med i bagagen, især den ”frie” del af den, men det var vores mål at lade øjeblikket tale. Det er et udtryk for tillid og et spring ud i det ukendte. Hvert af de improviserede stykker har en klar idé, som vi finder på hen ad vejen, om man så må sige. Nogle af dem er korte som et digt, et haiku, andre er længere som en historie, der udvikler sig.” ”II” er indspillet og mikset av Carlo og Andrea Poddighe i Poddighe Studio i Brescia i Italien i november 2019. Mastret av Max Trisotto.