Tre uger før folketingsvalget kommer lederen af Danmarks største parti ud for en drabelig ulykke. Den politiske dagsorden bliver sat på den anden ende, og den unge og ambitiøse journalist, Ulrik Torp (Anders W. Bertelsen), vikles ind i en benhård magtkamp mellem de to arvinger i partiet. Pressen bliver skueplads for løgn og spekulation, og Ulrik kommer efterhånden på sporet af en kynisk konspiration. Men ingen vil lytte til ham, hverken politikere eller journalister, og mens valgdagen nærmer sig, står Ulrik alene i kampen mod magtens centrum.