menu-bar All the categories

390,00 kr

Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer.

Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København.

Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.