menu-bar All the categories

497,00 kr

Nuværende og kommende mellemledere har behov for en bedre indsigt og forståelse i implementeringen af en virksomheds strategiske mål, og samtidig er det vigtigt, at den personlige ledelsesstil tilpasses strategien. Mellemledere skal lære, forstå og arbejde med strategi så vedkommende kan oversætte den til sin egen verden og derfra starte en integrering af strategien i egen afdeling eller eget team. Det strategiske lederskab arbejder med tankerne om strategi som en praksis med vægt på mening, ejerskab og handlekraft i medarbejdernes arbejde med strategien. Bogens cases illustrerer, hvordan de lokale ledere kan tage ansvar og få strategien ført ud i livet. Med blandingen af teori og praksis dækker bogen både de formelle strategiprocesser og de organisatoriske læringsprocesser.

I denne 2. udgave er bogen udvidet med:

Uddybende afsnit om strategiske mål og Must-Win-Battles

Eksempel på udvikling af strategi og Must-Win-Battles i en offentlig virksomhed

Ledelsesprincipperne for en god strategiproces er udvidet med en case

Omtalen af de organisatoriske læringsprocesser er udvidet med introduktion til aflæring som forudsætning for læring

 Spiralmetoden er udvidet med strategiprocessen kaldet ”De simple regler”

 Case fra Hummel er indbygget til at illustrere strategiprocessen med ”De simple regler”

Endelig er bogen udbygget med flere eksempler på visioner og innovativ forretningsudvikling.

Strukturen i bogen er velegnet til undervisningsforløb om det strategiske lederskab, fx på ledelsesakademiets uddannelser. Bogens temaer starter med den røde tråd i det strategiske lederskab og fortsætter via værktøjer til det strategiske arbejde mod inspiration og processer om den ledelsesmæssige handlekraft. Sidstnævnte indeholder tre temaer om udvikling af ledelsesprocesser i forbindelse med strategi, forandringsledelse og inspiration til det personlige lederskab.