Min Kone Er Husar (1935) (DK-import)
Et meget, meget tidligt forstudie til Soldaterkammerat-filmene. I 30’erne var der husarer til og som en sådan er en ung, nygift mand på selveste sin brudenat indkaldt. Han vender lige omkring kasernen, men ’deserterer’ og skynder sig så hjem til sin brudeseng. I mellemtiden har hans kone, Marguerite Viby, fået kolde fødder af hans forsvindingsnummer, og hun ender med at skulle være stand-in for sin mand i husar-regimentet. En pige blandt mænd – og ikke bare mænd, men soldater! Det er benzin til en farce, og med Marguerite Viby som omvendt drag folder lystspillet sig helt ud som en rigtig god, ’gammel’ vittighed.