Niebuhr-Siebert, Sandra Mina opdager en ny verden (8740663949)
Smuk billedbog om at tage hul på en helt ny hverdag.
At begynde i børnehave kan være udfordrende nok. Men forestil dig så at skulle begynde i en helt ny hverdag, hvis du ikke taler det samme sprog som alle andre.
Aftenen inden, at Mina skal starte i børnehave, kan hun ikke sove. Der er alt for mange tanker i hendes hoved. Hvordan skal det mon gå?
Næste morgen står Mina foran døren sammen med sin mor. Inden på den anden side er der en masse børn, der leger sammen. Mina kan se dem gennem nøglehulllet.
”Ha Mina. Jajerpedagoer. Darliamødaj,” siger en dame til hende, men Mina kan ikke forstå hende. Verden er grå og fremmed.
Mina beslutter sig for ikke at sige noget. Hvis man tier stille, kan man ikke sige noget forkert, har hendes bedstefar lært hende. Men da mor kommer og henter Mina, kan hun slet ikke stoppe med at fortælle om alt det nye, hun har oplevet i børnehaven. Og som dagene går, lærer Mina at forstå de andre børn. Hun får nye venner, og langsomt bliver Minas nye verden fyldt med farver …
“Mina opdager en ny verden” af Sandra Niebuhr-Siebert er en smukt illustreret billedbog om at begynde i en børnehave i et nyt land. Om at falde til i en ny verden, og om at få nye venner.