13.000 opslagsord. Dansk Etymologisk Ordbog giver svar på de to spørgsmål: ´Hvorfor hedder det sådan?´, og ´Hvad kommer ordet af?´. Den gør udførligt rede for det almindelige danske ordforråds oprindelse, dets etymologi. Ordbogen bygger på den sprogvidenskabelige litteratur, som behandler samhørigheden mellem de forskellige sprog - de indoeuropæiske - som dansk er beslægtet med. Til en del af opslagsordene er der supplerende litteraturhenvisninger.

Ordbogens indhold kan illustreres af et uddrag af artiklerne ord og bog:
ord et; glda. orth, no., sv. ord, oldnord. ..., got. waúrd, oldhty. wort, ty. Wort, oldeng., eng. word... Herefter gøres der rede for de rekonstruerede germanske og indoeuropæiske former af ordet, og det nævnes, at ordet er beslægtet med verbum og andre ord.

II. bog en ´samling beskrevne el. trykte blade´; glda., no., sv. bok, oldnord. bók f. ´bøg; bog´. I nord. er betydn. vist lånt fra oldsax. el. oldeng. Sa. ord som bøg... Som i andre sprog er navnet på ´bogen´ egl. et navn på det materiale, hvorpå man skrev... Det germ. materiale formodes at have været bøgetræsplader... Tacitus i Germania kap. 10 skildrer, hvorledes germanerne ved lodtrækning benyttede pinde af et træ, der bar spiselige frugter, og hvori der var skåret mærker. - Jf. II. bog, bogstav, I. bøge. Sidst i artiklen er der en litteraturhenvisning til en tidsskriftsartikel.

»Holder man af ord-historie er bogen en guldgrube... For fagfolk er Dansk Etymologisk Ordbog et uundværligt redskab. Men for alle med interesse i sprogets og særlig ordenes historie er ordbogen en rig kilde at øse af.«
- Politiken

5. udgave er et uændret fotografisk optryk af 4. udgave, 5. oplag.