Pelle Erobreren (DK-import)
En båd fyldt med fattige svenske udvandrere anløber Bornholm. Imellem dem er Pelle og hans gamle far, Lasse. Lasse har fyldt Pelle med eventyr om det danske paradis: man får rosiner i flæskesteg, pålæg på brødet, billig brændevin og svimlende lønninger. Da de endelig får arbejde på Stengaarden hos forvalter Kongstrup, bliver de behandlet som slaver og får et usselt røgterkammer bag kostalden. Men Lassefars håb om, at Pelle en dag erobrer den satans modbydelige, store, vidunderlige verden, svinder aldrig.