Indtil for få år siden syntes vestlige samfund at bevæge sig fremad i en ukuelig tro på sociale fremskridt: Den verdensomspændende
triumf for demokrati og markedsøkonomi virkede ustoppelig; liberalisering og frigørelse, informationssamfund og pluralisering af livsstil så ud til at være ledende principper for fremtiden. Inden for de senere år er den samfundsmæssige optimisme dog punkteret – blandt andet med valget af Donald Trump og Brexit – og en ny desillusion er opstået. 
I Illusionernes undergang viser Andreas Reckwitz os, at det først er nu, at omfanget af samfundets strukturændring er blevet synligt:
at det gamle industrielle samfund er blevet erstattet af en senmoderne tidsalder, der er præget af nye polariseringer og
paradokser – og her er fremskridt og angst uløseligt sammenflettet. 

I en række essays kortlægger Andreas Reckwitz nutidens centrale strukturelle karakteristika: det nye klassesamfund, en post-industriel økonomi, konflikter inden for kultur og identitet, den træthed, der opstår som følge af imperativet om selvrealisering,
og liberalismens krise.


Andreas Reckwitz, f. 1970, er professor i social teori og kultursociologi ved Humboldt Universitet, Berlin. Hans bog Singulariteternes
samfund fra 2017 blev tildelt Bayerischer Buchpreis. I 2019 modtog han en Leibniz-Preis, og Reckwitz betragtes som en førende stemme blandt vor tids tyske sociologer.