Om den virkelige person Johann Christian Woyzeck, som i 1821 slog den kvinde ihjel, som han sagde, at han elskede, og som efter en lang retspsykiatrisk udredning blev dømt til døden, ved vi på en gang usædvanligt meget – og slet ingenting. Hans skæbne formes af Georg Büchner i det uafsluttede drama Woyzeck (1836), som trods – eller måske netop på grund af – sin fragmentariske ufærdighed er blevet et portalværk i moderne, tysk drama. Selv om han tager afsæt i de samme kilder som Büchner – de omfattende protokoller fra forhør af soldaten, parykmageren og voldsmanden Woyzeck – er Steve Sem-Sandbergs roman W. et værk, som sætter den ikoniske fortælling i et nyt, blændende lys. Sem-Sandbergs Woyzeck er en evig taber, som bliver hundset med, undertrykt og hånet i alt, hvad han gør. Med en både arkaisk og tilpasset og ordrig, men fjerlet prosa skildrer Sem-Sandberg et menneske, som stræber efter værdighed i en virkelighed, hvor al sund fornuft er fraværende. Krigens faser og retspsykiatriens sterile menneskesyn står i kontrast til Woyzecks egen desperate længsel efter at gøre noget smukt med det tarvelige liv, som han har fået tildelt. Det er naturligvis en fortvivlet kamp med vanvid og en utilgivelig handling til følge. W.  er en roman om den indre og ydre galskab og de mange sammenfiltrede tråde derimellem. Der stilles mange spørgsmål, og der gives kun få svar. Den sanselige, billedrige prosa er perfekt ned til den mindste detalje. Som han ofte har gjort, benytter Sem-Sandberg sig af et rigt dokumentarisk materiale, som han nærmest alkymistisk forvandler til et stykke uforglemmelig litteratur. Steve Sem-Sandberg (f. 1958) er forfatter, oversætter og litteraturkritiker. Han har været aktiv siden 1976, og han er mest kendt for sine mange dokumentariske, historiske romaner, blandt andet Theres (1996), Ravensbrück (2003) og De fattiga i Lódz (2009) (De fattige i Lodz, Gyldendal 2011, oversat af Niels Lyngsø), som blev belønnet med Augustprisen.