Schønning, Peter Ophavsretsloven med kommentarer (8761942928)
Bogen bringer en praktisk orienteret oversigt over gældende dansk ophavsret i tilknytning til de enkelte paragraffer i ophavsretsloven. Den seneste lovrevision i juni 2021 er indarbejdet i lovkommentaren. Bogen indeholder bl.a.: Redegørelse for ophavsrettens baggrund, de ophavsretlige forvaltningsorganisationer og de internationale regler på området, herunder EU-direktiverne. Kommentarer til alle paragrafferne i ophavsretsloven med udførlige henvisninger til litteratur og retspraksis. Dette udgør bogens hoveddel. Siden 6. udgave i 2016 er der kommet flere lovændringer og masser af ny retspraksis. Domsregister og et omfattende stikordsregister. Ophavsretsloven bygger på et fællesnordisk reformarbejde. Lovmotiver, retspraksis og litteratur fra Finland, Island, Norge og Sverige har derfor interesse herhjemme og indgår i kommentarerne, hvor det er relevant.
Målgruppe
Advokater, organisationsjurister, virksomhedsjurister, dommere, offentligt ansatte og andre, der kommer i berøring med ophavsretten.
Om forfatteren
Peter Schønning er landets førende ekspert i ophavsret. Han har beskæftiget sig med ophavsret siden sidst i 1980'erne, herunder som kontorchef i Kulturministeriet, underdirektør i Koda og advokat. Han har i dag sit eget advokatfirma. Peter Schønnings lovkommentar til ophavsretsloven udkom i 1. udgave 1995 og er i dag et standardværk for alle, der beskæftiger sig med ophavsret.