Schön, Donald A. Uddannelse af den reflekterende praktiker (8779558119)
De problemer, som professionelle praktikere står overfor, er kun sjældent entydige og klare. De er som oftest komplekse uden et endegyldigt facit. Dygtig professionel ageren afhænger mindre af faktuel viden eller rigide beslutningsmodeller end af evnen til at reflektere, før der skrides til handling, når etablerede teorier ikke slår til. Alligevel underviser de fleste professionsuddannelser kun de studerende i standardiserede videnskabsteorier, og hvordan man løser regelrette problemer, og derved går fremtidige professionelle praktikere glip af evnen til at tackle de vanskelige problemer, som de vil blive konfronteret med i den virkelige verden.