Skarum, Sarah Sarah Skarums julebog (8772003448)
Prøv at forestille dig en juletid, der er afslappet og uden hektisk stress og jag. Som er hyggelig på den reneste måde. Fordi du faktisk kan bruge din tid på at være sammen med dine kære og nyde maden i ro og mag.
De fleste oplever julestress – måske kun op til selve helligdagene, eller også i alle decembers dage både før og efter juleaften. Der skal pyntes op, sendes kort, købes ind til mad og gaver, bages kager, forberedes retter, pakkes gaver ind, familie skal besøges, gæstevisitter passes ind – for ikke at nævne de mange komsammener i daginstitution og skole. Det kan være hyggeligt, men det kan også være rigtigt anstrengende. Sarah Skarum kender til alt dette og har fundet de gyldne løsninger herpå. Det kræver lister, skrevet i god tid, mod til at sænke forventningerne og holde jul på sin egen måde.
I bogen finder du 40 af de vigtigste af julens opskrifter, forslag til stress-sænkende lister og råd, der er gode at blive klog på. Det er tid til at glæde dig – sådan helt oprigtigt – til en rolig og rar juletid.