Slingrevalsen (1981) (DK-import)
Ironisk og bidende vittigt sætter instruktøren Esben Høilund Carlsen præcist fokus på forviklingerne og samlivsproblemerne blandt de 40-årige og deres umiddelbare konsekvenser. Med Ole Ernst og Solbjørg Højfeldt som det nyligt fraskilte ægtepar Jens og Karen, der har sønnen Morten som kastebold, får vi en tidløs, skarp og vittig beskrivelse af kærlighedens snørklede vildveje. Her set i lyset, såvel som i skyggen, af frigørelsen, arbejdsdelingen og det demokratiserede fællesskab, der stod på 70'ernes ægteskabelige køreplan.