Turèll, Dan Karma Cowboy. (8793128355)
Dan Turèll var 28, da den store digtbog
Karma Cowboy udkom i 1974. – Men på det tidspunkt havde han allerede en lang-lang række udgivelser bag sig, niogtyve faktisk, fra sin debut
Vibrationer i 1966. – For Turèll skrev hele tiden. Og ikke mindre væsentlig: udgav hele tiden og i alle mulige formater.
?Som sin egen forlægger, hos vennerne, og sammen med vennerne, som
Dobbeltskrift med Peter Laugesen i 1973, og ikke mindst store, uhyre vigtige værker i sort indpakning på Arena, Forfatternes Forlag.?
– Man kan sige: Dan Turèll ånder i skrift.?
Både før og efter
Karma Cowboy. – For nok er
Karma Cowboy skelsættende, af mange regnet som hans gennembrud, væk fra det hallucinatoriske skrift-tematiske i enhver henseende uafgrænsede rum, han før havde færdedes i, og lige lukt ind i stuen til Hr. og Fru Danmark.?
Selvom det nok er en overdrivelse. Endnu. For det er en plads, som
Vangede Billeder fra året efter, må tildeles.
?Men den slentrende sludrende politiserende og filosoferende Dan Turèll, som vi siden kom til holde så meget af, det er ham, der kommer på banen med
Karma Cowboy. – Ham, som vi også synes, kender os og tager vare på os, og snakker og giver gode råd med på vejen.
– Men nu! år 2016. Hvad skal vi med Dan Turèll nu??
Svaret er meget enkelt: Læse ham. – Og det er ikke svært. Det er bare at glemme alt om manden med den sorte hat og det stærke blik og hengive sig til skriften. Til den dér malende puls, som hele tiden hvirvler stof op, stort og småt imellem hinanden, fra hverdagen, hvor selv det mest banale får værdi, og fra det, som har tidens fylde i sig, og som han uden videre formår at indfange og gøre hverdagslig, så det er til at forstå.?
Han trækker aldrig tingene ned, men tør omgås det sentimentale, og han bliver aldrig højtragende, mister aldrig jordforbindelse, heller ikke, når han tager livtag med tilværelsens store spørgsmål og liv og død. Han ser sammenhænge, hvor der ikke før var sammenhænge, forbinder ender, som aldrig før var i nærheden af at kunne knyttes.?
Der er én ting, han i hvert fald ikke er, og det er natur-romantiker. – Han gør oven i købet en dyd ud af det. Aldeles vidunderligt. Jeg elsker ham for det. At han tillader sig dét: at kokettere med, at naturen ikke siger ham en pind.
Karma Cowboys lange afsluttende digt, Karma Cowboys Common Prayer, skrevet over og under inspiration fra Allen Ginsberg, den store amerikanske beat-digter, kører sådan her:
?Vær venlig mod dig selv, du er den eneste
?af din slags?
og du er ikke usårlig, du kan blive hadefuld og paranoid?
du kan blive angrebet af kræft forkølelse eller syfilis –?
Vær venlig mod dig selv, du er den ene
?hvis bløde finger trækker følelsens linie?
fra brystvorte til kønshår
?den hvis tunge forsvinder ind mellem læberne?
eller ind mellem hvide lår –?
Vær venlig mod dig selv, Harry, for uvenlighed opstår?
når kroppen eksploderer?<