Vibe Ulfbeck, Joseph Lookofsky & Vibe KØB (8757445265)
Bogen 'Køb' handler om dansk indenlandsk købsret, dvs. køb af løsøre i henhold til Købeloven af 1906 med senere ændringer: KBL. De første ni kapitler omfatter KBL-reglerne for civilkøb og køb mellem handlende, hvorimod forbrugerkøbets særregler drøftes i et kapitel for sig.
I denne 5. udgave har forfatterne taget højde for den på retsområdet vigtigste lovgivning, retspraksis og litteratur, der er kommet siden udgivelse af bogens fjerde udgave (2015).
Det er fortsat tanken at give en introduktion til de køberetlige regler, der samtidig fungerer som en introduktion til nogle mere almindelige, obligationsretlige regler set i lyset af internationale påvirkninger.
Joseph Lookofsky er professor emeritus i Formueret ved Københavns Universitet. Han blev J.D. ved New York University School of Law (1971), senere cand. jur. (1981) og dr.jur. (1989) ved Københavns Universitet.
Vibe Ulfbeck er professor i Formueret ved Københavns Universitet, hvor hun er leder af CEVIA (Center for Virksomhedsansvar). Hun blev cand. jur. i 1990 ved Københavns Universitet, LL.M 1991 ved University of Cambridge, England og dr. jur. ved Københavns Universitet i 2000.