Øvreeide, Haldor At tale med børn (8741252764)
'En meget nødvendig bog af høj faglig standard' (Ellen Lind Jensen, DBC)
Denne bog er skrevet for at inspirere til flere samtaler med børn, som har det svært. Gennem flere og bedre samtaler vil vi kunne forbedre vores viden om og omsorg for børnene. Forfatteren præsenterer et kommunikationsteoretisk perspektiv på børns oplevelse, selvforståelse og udvikling og anviser retningslinjer for, hvordan man i forskellige professionelle roller udvikler kontakten og dialogen med barnet. Bogen er rigt forsynet med eksempler fra forskellige samtalesituationer med børn.
Denne 3. udgave reflekterer i højere grad end tidligere en stor varieret gruppe af fagpersoners erfaringer fra samtaler med børn - med tilsvarende variation i tema og sammenhænge. Desuden er 3. udgave også et udtryk for alle de børn og omsorgspersoner, som forfatteren har fået lov til at studere for at lære af deres evner til at overkomme og mestre svære udfordringer gennem samtale og dialog.
Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn inden for det sociale, det familieretlige og det strafferetlige område samt til studerende på de pågældende uddannelser. Den vil især være relevant for de fagfolk, som møder børnene og deres nærmeste i sammenhænge, hvor der skal træffes beslutninger - i hjemmet, i plejefamilier og på institutioner.
Haldor Øvreeide er psykolog, specialist i klinisk psykologi og har i mere end 25 år arbejdet med børne- og familiesager. I dag ejer og driver han Institut for familie- og relationsudvikling.